Stempelnyheder nr. 2. 27. April 2025

Stempeldatabasen – se: https://www.kpk.dk/stempler/
Nye stempler i databasen
Dalbyover:

Det viste stempel er tilhørende Randers-Hadsund Jernbane og anvendt på
brevsamlingsstedet inden det fik tildelt et STJ-II stempel.
Klovborg:

Et nyt brotypestempel er blevet registreret i databasen – type BRO IId-4, der er
kendetegnet ved en noget bredere bro og mindre typer i bynavnet, end de andre
brotypestempler fra Klovborg.
Brødeskov:

Under Brødeskov/*** BRO IId-1 var der vist to forskellige typer af BRO IId
stempler med fem takkede stjerner i databasen.
Afvigelsen ses bl.a. i at bynavnet er en smule kortere hvorved B’et er længere
fra den øverste brolinie og R’et har nogle kortere ”ben”. Typen er BRO IId-3
med tildelingsnr. 3.
Nordborg:

Stemplet har været anvendt ved Nordborg 1 med inskriptionen Nordborg/1.2.
Ved navneændringen til Havnbjerg den 1.1.1988 blev 1 tallet i stemplet
udslebet og anvendt ved postkontoret i Nordborg som ankomststempel.
Klippet her er anvendt på et adressekort som ankomststempel.
Allinge:

Liniestemplet er set anvendt den 13.9.1899 og den 16.4.1900 begge
med Allinge BRO Ia dagstempel. Måle på stemplet er: 29 x 5 mm.
Jellinge:

Liniestemplet er kun set på klip, hvor en nøjagtig datering ikke har
været mulig. Mål på stemplet er 31 x 5 mm.


Rettelser / ændringer i databasen

Klampenborg:

Klampenborgs BRO IIIb stempel er senere blevet omdannet til en BRO IIIc
og her vises et BRO IIIc, der er anvendt i perioden, hvor stemplet var
indstillet som en BRO IIIb.
Det viste stempel er sandsynligvis fejlindstillet i datoen, hvilket er nævnt i
noten under stemplet i databasen.
København 6 sn 2: En enkelt illustration har været forkert placeret. Illustrationen dateret 17.6.1959 er flyttet fra BRO Vd-3 til BRO Vd-2. Herudover er der kommet nye yderdatoer til.

Efterlysninger
I sidste nr. af Stempelnyheder beskrev vi Hans Bloms arbejde med at typebestemme de såkaldte rørstempler.
I forbindelse med arbejdet vil vi gerne høre, om der er nogle samlere, der har et aftryk som det viste af BRO
Ia-24 (fra databasen), læg især mærke til at ”hjørneklodsen” i NØ er større end andre rørstempler:

BRO Ia-24 fra Databasen
Brohøjde er 8,75 mm Diameter er 28,75 mm. Hjørneklodsen i NØ er større end andre rørstempler.
Vi er klar over, at det er meget svært at finde rene aftryk, og skulle du have aftryk, der minder om det viste, så er vi meget taknemmelige for det også selv om aftrykkene ikke er klare. Mailadressen er som ellers:
Stempler@kpk.dk


Kjøbenhavn/4 3. BRO IIIb-2

Dette stempel er ikke registreret med nogen anvendelsesdato og
illustra􀆟on i stempeldatabasen.
Iflg. stempeldatabasen er stemplet omdannet fra BRO IIIb-1 (med romertal
III) med OPH (ophør af brug af stemplet – evt. navneændring) den
14.4.1916. Allerede den 15.4.1916 er stemplet tildelt med araber tal 3,
som det viste aftryk. Noget tyder på, at stemplet må have ”ligget i skuffen”
inden anvendelsen den 5.7.1924. MEN helt sikkert er der flere anvendelser,
så har du nogle anvendelsesdatoer, så hører vi gerne fra dig.
Til højre for 3-tallet kan der anes noget der ligner en stjerne, hvis du har et
aftryk, hvor der er en tydelig stjerne, så hører vi naturligvis også gerne om
det.

Korrektion af oplysning i Stempelnyheder nr. 1 2025
Ved beskrivelsen af København/S.2 stemplet blev der fejlagtigt angivet, at det var en type BRO Vd-7, men det er en BRO Vd-5.
Vil du vide mere?
Du bruger sikkert KPKs Stempeldatabase og der er jo mange oplysninger om hvert enkelt stempel, når det
har været muligt at fremskaffe disse. Forkortelserne er nævnt i stempeldatabasens forord, der er angivet
øverst på forsiden af stempeldatabasen – eller du kan klikke her: https://www.kpk.dk/stempler/ så ser du siden:

Når du nu alligevel er inde på forordet, så prøv at give dig tid til at læse om oplysninger om de forskellige
stempeltyper, hvornår de er begyndt med at blive anvendt og meget mere. God læselyst.