Vi håber alle har haft en god sommer og efter den begynder indendørsaktiviteterne at komme i fokus.
Udvalgte ændringer i Stempeldatabasen
Aarhus B – nyt stempel OG en ny illustration nu med stjerner
Registrering af Aarhus/*B* BRO IIIc med en registreret brugsperiode på ca. 1 uge.
Illustrationen for Aarhus/*B.* BRO IIIb-3 har indtil nu været uden stjerner omkring B’et. Men ved opslag i ”Skilling” fra sept. 1991 var illustrationen med stjerner og med et frimærke under stemplet. Mærket er ved senere udgaver blevet fjernet og her fjernes stjernerne også.



Illustration fra: Skilling 1991 Databasen primo 2026 Databasen efter rettelse
Københavns Pakkepostkontor – bedre illustrationer
Under Kiøbenhavn LAP Ia-1 og Ia-2 er indsat nye – og korrekte – illustrationer.
København 21 – 3 postsparestempler lagt ind og under Aabybro et nyt type BRO IIdp.
De 3 postsparestempler har været medtaget i tidligere udgaver af Vagn Jensens registreringer, men er nu taget med i databasen.

Åbybro/*** BRO IIdp
Ny nomenklatur for postsparestempler
For lettere at kunne søge og adskille postsparestempler fra andre brotypestempler er der nu indsat et p efter den sædvanlige typebetegnelse. F.eks IId hedder nu IIdp. Der udover er der tilføjet ”Postspare” i bemærkningslinien,
Nye datoer – især for PR. stempler
Fra foråret og indtil nu har vi registreret mange nye yderdatoer, som vi har modtaget fra en samler af PR stempler.
Herudover sker der løbende forbedringer af yderdatoerne.
Vil du vide mere om stempeldatabasen?
Den tidligere annoncerede gennemgang af stempeldatabasen blev af forskellige årsager desværre ikke gennemført.
Men vi gentager muligheden, da Stempelgruppen er med på KPKs onsdagsmøde den
4.11.2026 med start kl. 19.30
Der vil blive sendt invitationer til ZOOM-mødet en uges tid i forvejen. Der er også mulighed for at deltage i det fysiske møde i KPKs lokaler i Vartov på adressen Farvergade 27, opgang B, stuen th.
1463 København K.
Mail: Stempler@kpk.dk
Vilhelm Schmidt
