Kontorstempler er en samlet betegnelse for stempler anvendt til behandling på postkontoret – og ikke anvendt til f.eks. annulering af frimærker. Kontorstemplerne vil derfor typisk være anvendt andre steder på brevet/postkortet end på frimærket. Der findes mange kontorstempler, og med mange forskellige former for designs og farver. Der er endnu ikke lavet en samlet oversigt vedr. kontorstempler. Men i stempelsamlerforeningen har der været en studiegruppe, som har lavet en foreløbig oversigt (2006). Her opdeles kontorstemplerne i: 1. Navnestempler (typisk med bynavn og postnummer), 2. Behandlingsstempler (f.eks. retur, porto, gebyr, anbefalet, henliggelsesstp , kassestp m.fl.. 3. Kvitteringsstempler ( f.eks. med Trodatstempler), 4. Øvrige stempler, som ikke henrører under de andre tre kategorier (f.eks. privatfremstillet).