Referat

Referat af generalforsamlingen d. 20. marts 2025
v. Erland Hansen
Valg af dirigent: Erik Nørbæk, som konstaterede at indkaldelsen var rettidigt fremsendt, og
at generalforsamlingen derfor er at betragte som beslutningsdygtig.
Valg af referent: Erland Hansen
Formandens beretning

Se separat bilag
Medlemstallet er pr. 31.12.2024 på 32.
Beretningen blev godkendt.

Regnskab/økonomi/budget
I kasserer Jacob Helms fravær gennemgik Erland Hansen regnskabet for 2024 samt
bemærkninger hertil, som var fremsendt før mødet. Regnskabet var revideret og godkendt
af Peter Haslund (revisor).
Regnskab og Budget blev godkendt.
Kontingentet blev foreslået uændret 100, -kr. for 2025.Godkendt.

Der var ingen indkomne forslag inden d. 15. februar.

Valg til bestyrelse:
Erland Hansen blev valgt som formand for 2 år.
Sv. Aa. Marcher blev valgt for 2 år som bestyrelsesmedlem.
Jan Bendix blev valgt som suppleant for 1 år.
Bent Rasmussen ønsker ikke genvalg og stopper i bestyrelsen.
Peter Haslund blev valgt som revisor for et år.

Beretning

Generalforsamlingen for Danmarks Stempelsamler Forening,
afholdt 20.marts 2025


Nuværende beretning dækker perioden fra marts 2024 til marts 2025.
2024 blev på især tre måder meget anderledes end tidligere år.
januar afholdt Danmarks Stempelsamler Forening i samarbejde med Stempelsamlergruppen
under KPK samt Dansk Posthistorisk Selskab det første stempelseminar, på Dalum landbrugsskole.
Det blev på mange måde en succes, både med hensyn til deltagere, det faglige og sociale.
september blev Danmark Stempelsamler Forenings hjemmeside færdig, og kan tilgås alle, også
andre stempelinteresserede i hele verden. Dog kun for medlemmer, når der skal bydes på
auktionen. I forbindelse med hjemmesiden blev Danmarks Stempelsamler Forenings historie
præsenteret.
Samme dag introduceredes Danmark Stempelsamler Forenings nye logo.

Møder:
I 2024/2025 har følgende møder været afholdt:
2024:
18. april: Temaaften: Ombæringsstempler, 10 deltagere.
16. maj: Sæsonafslutninger med medlemmers præsentation af eget materiale. Jacob Helms havde
bl.a. medbragt ovale ombæringsstempler fra København. 11 deltagere.
24. august: Sommermøde hos formanden, 11 deltagere.
19. september: Sæsonstart: Præsentation af egne objekter: 11
deltagere.
17. oktober: Rutebilstempler v/Svend Aage Marcher, 12 deltagere.
21. november:
Bureaustempler v/Jan Bendix, 11 deltagere.
12. december: Julenostalgi, 10 deltagere

2025:
Fra 1. januar har foreningen fået nye lokaler, samme sted (Telefonfabrikken), men meget mere
velegnede til vore møder.
16. januar: Censurstempler v/Anne Grete Valeur, 11 deltagere.
20. februar: Jernbanestationernes stempler på Klampenborgbanen v/Erland Hansen, 10 deltagere.
20. marts: Generalforsamling
Som det fremgår har der været ca. 11 deltagere ved hvert møde. Et fint fremmøde, set i forhold til
foreningens samlede medlemstal. Desuden har der hver gang været sendt afbud (2-3). Til hvert
møde har der været afholdt auktioner, med salg omkring 100% af det udbudte materiale – til gavn
bl.a. for foreningen.
Tak til Bent for ”forfriskninger” hver gang. Og for Svend Aages kageindkøb.
Danmarks Stempelsamler Forening har 75-års fødselsdag i år. I den forbindelse vil der blive afholdt
en ”fødselsdagsfest” lørdag d. 25.oktober på Telefonfabrikken. Program m.m. bliver drøftet på de
2 kommende møder og vil blive annonceret i Dansk Filatelistisk Tidsskrift, Nordisk Filatelistisk
Tidsskrift og Posthistorisk Tidsskrift.

Andre møder:
Fire medlemmer af Dansk Stempelsamler Forening; Peter Haslund, Klaus Hansen, Vilhelm Schmidt
og Hans Blom havde i forbindelse med Hafnia 24 et oplæg om KPKs Stempelsamlerdatabase.
Danmarks Stempelsamler Forening afholdt, ligesom i 2024, lørdag d. 8 februar 2025, i samarbejde
med Stempelsamlergruppen under KPK og Dansk Posthistoriske Selskab det andet
stempelseminar. Ligesom året før en succes, både socialt og fagligt. Alene deltagerantallet blev på
Der var stor tilfredshed med seminarets faglige oplæg og oplægsholdere, mulighederne for det
sociale samvær samt en meget velegnet lokalitet (Dalum Landbrugsskole).
Datoen for næste år Stempelseminar er aftalt til afholdelse lørdag d. 7. februar 2026 på Dalum
Landbrugsskole.

Bestyrelsesmøder:
Der været afholdt 3 bestyrelsesmøder i perioden. Da den tidligere revisor Erik Rasmussen
stoppede måtte bestyrelsen finde en ny revisor. Peter Haslund indvilgede i at være foreningens
nye revisor. Bestyrelsen valgte at Erland Hansen varetager sekretærfunktionen.

Medlemmer:
Foreningen har (31.december 2024) 32 medlemmer.

Lokaler:
Som nævnt har vi fået nyt lokale fra 1. januar 2025.

Økonomi:
Foreningen økonomi ser fornuftig ud (kassebeholdning: 17.046,50/31.12.24), en difference på
1735,00 i forhold til sidste år. Foreningens bestyrelse ydede i 2024 tilskud til hjemmeside og til
sommermødet, så medlemmerne udover det rent filatelistiske, også fik mulig for at kunne mødes
og have socialt samvær. Der var til en vis grad af selvbetaling i forbindelse med sommermødet.
Desuden var der underskudsgaranti til Stempelsamlerseminariet, som blev 775,-kr.

Tilskuddet blev givet til de to arrangementer, fordi bestyrelsen mente og fortsat mener, at
foreningen og dens økonomi skal være til gavn for medlemmerne i den udstrækning, det er
økonomisk forsvarligt. Og som det ses af foreningens økonomi pr. 31. 12.23, har arrangementerne
ikke reduceret foreningens økonomi.

Tak Til slut vil jeg sige tak til medlemmerne for jeres store engagement – i foreningens og
stemplernes tjeneste.

20.marts 2025.