Stemplet anvendtes til annullering af frimærket/erne. Der findes 3 store hovedgrupper af dagstempler, hvoraf det fremgår, hvor og hvornår forsendelsen er passeret: Antikvastempler, Lapidarstempler, Brotypestempler Indenfor disse hovedgrupper findes igen mange undergrupper, hvilket i denne sammenhæng vil blive for omfattende at gennemgå.
En meget fin gennemgang af disse findes i Forordet til “Danmarks Poststempler” udgivet af Vagn Jensen og KPK (2006).
https://www.kpk.dk/stempler/getPDF.php?p=pdf/FORORD/FORORD.pdf
Antikvastempler (ANT) er cirkulære stempler med stedsangivelse og dato. Anvendelsesperiode: 1845 til midten i 1860’erne, hvorefter de gradvist blev erstattet af Lapidarstemplerne. Der er kendt 9 forskellige typer af dette stempel (ANT I – ANT IX) samt 1 undertype af ANT II.
(Se mere om Antikvastempler, Forord s. VII: https://www.kpk.dk/stempler/getPDF.php?p=pdf/FORORD/FORORD.pdf )
Lapidarstempler (LAP) er cirkulære stempler, der kan opdeles i 11 hovedtyper, hvoraf flere af dem har undertyper. Stemplet blev anvendt fra 1864 til 1891.
(Se mere om Lapidarstempler, Forord s. X: https://www.kpk.dk/stempler/getPDF.php?p=pdf/FORORD/FORORD.pdf )
Brotypestempler (BRO). Der er kendskab til rigtig mange brotypestempler. De første er kendt anvendt fra 1891 og stempeltypen anvendes stadig (BRO VIII). Der kendes til 8 hovedtyper (BRO I – BRO VIII) og 10 undertyper.
(Se mere om Brotypestempler, Forord s. XII: https://www.kpk.dk/stempler/getPDF.php?p=pdf/FORORD/FORORD.pdf )