Referat

Referat af generalforsamlingen d. 19. marts 2026

v. Erland Hansen

  1. Valg af dirigent: Svens Aage Marcher, som konstaterede at indkaldelsen var rettidigt fremsendt, og at generalforsamlingen derfor er at betragte som beslutningsdygtig.
  2. Valg af referent: Erland Hansen
  3. Formandens beretning (fremsendt 10. marts)
    – Se separat bilag
    Medlemstallet er pr. 31.12.2025 på 31.Beretningen blev godkendt.
  4. Regnskab/økonomi/budget. Regnskabet var fremsendt 10.marts. Jacob gennemgik regnskabet. Ingen bemærkninger. Regnskabet var revideret og godkendt af Peter Haslund (revisor). Regnskab og budget blev godkendt.
  5. Kontingentet blev foreslået uændret 100, -kr. for 2026.Godkendt.
  6. Der var ingen indkomne forslag inden d. 15. februar.
  7. Valg til bestyrelse:
    Jacob Helms genvalgt som kasserer for 2 år.

Jan Bendix blev valgt som suppleant for 1 år.

Peter Haslund blev valgt som revisor for 1 år.

Beretning

Generalforsamlingen for Danmarks Stempelsamler Forening,                                         afholdt 19. marts 2026

Nuværende beretning dækker perioden fra marts 2025 til marts 2026.                                                                                     

2025 blev på især to områder anderledes end tidligere år.

8. februar 25 afholdt Danmarks Stempelsamler Forening i samarbejde med Stempelsamlergruppen under KPK samt Dansk Posthistorisk Selskab det andet stempelseminar, på Dalum landbrugsskole. Det blev på mange måde en succes, både med hensyn til deltagere, det faglige og sociale.

Lørdag d. 20. oktober 25 blev Danmarks Stempelsamler Forening 75 år. Dagen blev fejret i det store fællesrum på Telefonfabrikken med morgenmad, foredrag/oplæg, frokost, auktion, kaffe og kage. Der var 22 deltagere på dagen.  

Desuden blev Danmarks Stempelsamler Forening medlem af ”Fællesklubberne”, som bl.a. medfører indkaldelse til deres og tilknyttede foreningernes møder.

Møder:

2025:

16. januar: Censurstempler v/Anne Grete Valeur, 11 deltagere. 20. februar: Jernbanestationernes stempler på Klampenborgbanen v/Erland Hansen, 10 deltagere. 20. marts: Generalforsamling. 20. 8 deltagere, (6.afbud), 20. april: En kort præsentation og fremvisning af udvalgte forsendelser fra mit Hafnia 24 eksponat v/Erik Nørbæk, 6 deltagere (7 afbud) 15.maj: Forårssæsonafslutning: Præsentation af objekter efter eget valg,13 deltagere.

2. august: Sommermøde hos Erland. 18. september: Sæsonstart med præsentation af objekter efter eget valg,11 deltagere. 16. oktober: Posthornsstemplets design og dets anvendelse v/Erland Hansen, 12 deltagere. 25. oktober: Fødselsdagsfest (se ovenfor). 20. november: Stempler i overflod, 13 deltagere, 18 december: Julemøde med breve med jul og julestempler på breve.          12 deltagere.

2026:

15. januar. Brevsamlingssteder og deres stempler i Gentofte Sogn 1852 – 1864 v/Erland Hansen, 9 deltagere, 7. februar: Stempelsamlerseminar. 19. februar: Helstemplinger fra Kbh Ø. v/ Jacob Helms og Hans Christian Vogensen, 12 deltagere.

Som det fremgår har der i gennemsnit været ca. 11 deltagere ved hvert møde. Et fint fremmøde, set i forhold til foreningens samlede medlemstal. Desuden har der hver gang været sendt afbud (2-3). Til hvert møde har der været afholdt auktioner, med salg omkring 100% af det udbudte materiale – til gavn bl.a. for foreningen.

Tak til Bent for ”forfriskninger” hver gang. Og til Svend Aages for kageindkøb.

Hjemmeside:

Danmark Stempelsamler Forenings hjemmeside har nu fungeret i hele 2025, og kan tilgås alle, også andre stempelinteresserede i hele verden. Dog kun for medlemmer, når der skal bydes på auktionen. Der er især omkring månedsskiftet og månedens møde flere der ”kigger” ind på hjemmesiden.

Andre møder:

Danmarks Stempelsamler Forening afholdt, ligesom i 2025, lørdag d. 7 februar 2026, i samarbejde med Stempelsamlergruppen under KPK og Dansk Posthistoriske Selskab det tredje stempelsamler-seminar. Ligesom året før en succes, både socialt og fagligt. I år var seminariet ramt af afbud pga vejr og sygdom, men deltagerantallet var fint på den baggrund, 39. Der var stor tilfredshed med seminarets faglige oplæg og oplægsholdere, mulighederne for det sociale samvær samt en meget velegnet lokalitet (Dalum Landbrugsskole).                                                                                                    Datoen for næste år Stempelseminar er aftalt til afholdelse lørdag d. 7. februar 2027 på Dalum Landbrugsskole.

Bestyrelsesmøder:

Der været afholdt 2 bestyrelsesmøder i perioden over telefonen.

Medlemmer:

Foreningen har (31.december 2025) 31 medlemmer. Og foreningen har i 2025 og 26 fået seks nye medlemmer. Og ingen er udmeldt.

Lokale:

Undervisningslokale 2, Telefonfabrikken.

Økonomi:

Foreningen økonomi ser stadig fornuftig ud (kassebeholdning:13.417kr.), en difference på – 3.629 i forhold til sidste år. Foreningens bestyrelse ydede i 2025 tilskud til reklame, hjemmeside, til sommermødet, fødselsdagsfest, så medlemmerne udover det rent filatelistiske, også fik mulig for at kunne mødes og have socialt samvær. Der var til en vis grad af selvbetaling i forbindelse med sommermødet. Desuden var der underskudsgaranti til Stempelsamlerseminariet, som ikke blev anvendt. Så i 2025 blev den samlede resultat, med underskud, præget af tilskud til arrangementer samt diverse udgifter, som ikke vil blive gentaget i 2026. Årets resultat overføres til 2026. Tilskuddet blev givet til de to arrangementer, fordi bestyrelsen mente og fortsat mener, at foreningen og dens økonomi skal være til gavn for medlemmerne i den udstrækning, det er økonomisk forsvarligt.

Tak Til slut vil jeg på bestyrelsens vegne sige tak til medlemmerne for jeres store engagement – i foreningens og stemplernes tjeneste.                                                                                                                                                               19.marts 2026.